OPSKRIFT TIL (GENVUNDEN)KÆRLIGHED

Mads og jeg i ynglings byen London

Flere har spurgt mig hvordan Mads og jeg er fundet sammen igen, og hvad “opskriften” er.

Sandheden er, jeg har ingen opskrift – men jeg vil da gerne dele lidt tanker omkring det med jer.

kærlighed på prøve

Når der kommer en lille ny i familien, kan kærligheden godt komme på prøve. Det kom den i den grad hos os, vi glemte hinanden, og alt gik op i baby og firma…. Jeg tænker at mange småbørnsforældre kan relatere til det der med at “glemme hinanden” man er der ligesom bare, og registrere nærmest ikke den anden person – sådan kan vi da stadig have det hvis Witus lige har sådan en se-mig-dag.

Opskriften (eller mangel på samme) Jeg tror den åbenbaring vi fik var at vi ikke kunne undvære hinanden. Vi havde det begge sådan at hvis der skete noget spændene i ens liv, man så en sjov film på facebook eller man var trist, så var det den anden man havde brug for at snakke med, tagge og kramme. Essensen i Mads og mit forhold tror jeg er vores humor, vi griner sindsygt meget! Og vi elsker det, vi har sjældent seriøse stunder sammen, men det var nok også det der gik lidt galt, for nøøj vi stinker til at snakke om tingene. Og DET er én ting vi har taget ind i det “nye” der skal være balance. Mads er uden tvivl min bedste ven, men han er også den person der kan pisse mig aller mest af!

Ja det er fint Michelle, men HVAD gjorde i??!

Personligt følte jeg mig nok lidt truffet, nærmere lidt overset. Jeg var jo bare derhjemme på barsel, mens Mads var ude og erobre verden. Jeg manglede bekræftelse i at jeg gjorde det godt og at jeg var værdsat – jeg tænkte “seriøst hvad ville der gå af ham ved at købe mig en buket blomster i ny og næ!!” En dag hvor jeg sad og filosoferede mens Witus var på weekend hos Mads, kom jeg til at tænker på hvordan Mads mon så tingene, jeg vendte alt på hovedet, hvorfor giver jeg ikke ham komplimenter, hvorfor giver jeg ikke ham blomster? “Ej han er en fyr, han vil da ikke have blomster” …eller? Det handler jo ikke om at blomster er smukke, men om den følelse man får inden i når den man elsker giver dem til en – så jeg skyndte mig ind og bestilte blomster og skrev et sødt kort. SEND FOR POKKER! Og heldigvis han fik den følelse jeg også får når jeg får blomster, en varm fornemmelse af kærlighed i hele kroppen!

Mit råd!

  • Vend tingene om, hvis du vil have din partner skal gøre noget for dig, burde du så ikke gøre det overfor ham/hende? Det handler ikke om bytte bytte købmand, men det handler om at hvad man giver er hvad man får. Tænker specielt vi piger er slemme til at forvente en masse af vores partner, men giver ikke selv tilbage. Prøv lige at tænk over det.
  • Husk hinanden, føler du i har en af de der dage hvor i ikke ser hinanden, så fang din partner når i passere hinanden og giv ham/hende et stort varmt kram, seriøst et kram giver bare så meget.
  • Og snak sammen! Hellere for meget end for lidt, for ingen er tankelæser, så hvis to mennesker skal fungere sammen er kommunikation alt afgørende.
  • Og sidst men ikke mindst, grin med hinanden! Det er så skønt at grine, og specielt sammen med en du elsker!

Der er sikkert en milliard andre råd, men de her er nogle jeg har tænkt over, og som har hjulpet os. Jeg håber i kunne bruge det og måske du vil prøve at sætte nye øjne på jeres forhold. Og husk! Det er hårdt at få barn lige meget hvor nemt h*n er (det kan jeg skrive under på)

/Michelle

Skriv et svar