JA, JEG SKAMMEDE MIG…

JA, JEG SKAMMEDE MIG…

Okay forbered dig på en lang smøre…

Min blog har hovedsagligt omhandlet mit liv som mor, og om Witus. Men idag vil jeg gerne fortælle min historie. 

En historie om en rigtig dum sygdom (tror jeg vist godt vi kan kalde det) ved navnet stress. Jeg tror det er vigtigt vi ikke tabuisere det, og gør det skamfuldt men snakker om det, og på den måde bekæmper det grimme monster stress kan være 

jeg skammede mig over at være én af dem der var nede med stress. For det er på ingen måde overskuds agtigt eller cool, men det er menneskeligt og der er mange i samme båd som mig. 

And so it began 

Det hele startede da jeg var elev ved Jack & Jones, jeg havde været der i et år og var rigtig glad for det, jeg var en del af en lille salgsafdeling som solgte sportstøj under Jack & Jones navnet. Men jeg nåede desværre kun at være der et år, også blev de pålagt at nedskære. Og det gik ud over mig, øv øv.. jeg blev “i tvang” placeret i en 100% administrativ afdeling, her skulle jeg ikke sælge men være backup for sælgerene (hvilket slet ikke var mig) 

Men jeg var fast besluttet på at gøre min uddannelse færdig! 

Når intet er godt nok…

Den afdeling jeg kom i havde jeg virkelig nogle fantastiske kollegaer, men desværre var nogle af cheferne knaaaap så fantastiske. Og jeg blev pålagt mere og mere arbejde, og intet var godt nok. Jeg kunne godt mærke at mit hjerte føltes som om det slog hårdere, og jeg kunne få åndenød, men tænkte ikke mere over det – tænkte bare at det jo er meget normalt når man har travlt. Jeg begyndte så også at tabe hår i store totter og gik da også til læge for at få målt mit vitamin niveau, men alt var fint.

Bang! Sagde det!

En dag kunne min krop simpelthen ikke mere, og jeg fik det vink med en vognstang jeg havde brug for, for at forstå hvor galt det stod til. En eftermiddag faldt jeg om hjemme i min lejlighed, besvimede simpelthen. Jeg lå på gulvet, og var ved bevidsthed, men jeg følte ikke jeg kunne bevæge mig. Så jeg lå bare, der på mit gulv, også viste jeg at det her det er ikke godt!

Sygemeldt

Da jeg kom til mig selv igen ringede jeg til min mor. Jo vist var jeg voksen, men lige der havde jeg brug for min mor! 

Hun fik mig til at melde mig syg til min chef, og afsted til lægen det gik. Og ganske rigtigt, jeg var gået ned med stress.

Stress er en lidt diffus ting, og den er svær at komme i boks som mange andre sygdomme, den kan derfor også være svær at forstå, og specielt for dem der ikke har prøvet det.

Hvad så nu?

Jeg var blevet sygemeldt, og følte mig som en KÆMPE taber! Nu skulle jeg ellers bare gå hjemme, pleje mig selv og rende til psykolog i tide og utide. Jeg havde så dårlig samvittighed og turde ikke gå nogle steder, for hvis jeg gjorde og jeg så mødte nogen, hvad ville de så ikke tænke om mig?!

Dagene gik og jeg kom mere og mere ovenpå, håret begyndte at blive på hovedet, ildebranden i maven var ikke så kraftig længere og jeg kunne mærke jeg var på vej ud af boblen igen.

Hvad med fremtiden?

Jeg vil altid have med i baggagen jeg har været stress ramt, og jeg skal passe på mig selv. Typisk er dem der bliver ramt af stress de pligtopfyldende og hårdtarbejdende mennesker, dem som ikke bare kan sige “et arbejde er et arbejde” også lade tingene ligge til dagen efter, nej for hvis man kunne det var stressen aldrig kommet til syne!

Jeg arbejder derfor meget med mig selv ifht mit job, ved at sige til mig selv “det er bare et arbejde, og ingen dør af du ikke laver det idag” det er mega svært, for jeg elsker at arbejde og jeg er så mega perfektionistisk når det kommer til mit arbejde. Og specielt nu hvor jeg har sindsygt travlt på jobbet, kan jeg mærke de gamle symptomer snige sig ind, ildebrand i maven, åndenød, hjertebanken you name it! Men jeg vil IKKE lade monstret få mig denne gang, og jeg passer ekstra meget på mig selv!

Witus og jeg tog her til aften en lille løbetur, for at få clearet hovedet – og det hjalp!

Jeg kunne blive ved med at skrive om det her emne, men jeg må hellere slutte inden du falder i søvn.

Husk, hvis du mærker stressen, reager OG du er ikke alene, så tal højt for pokker!

/Michelle

OKAY, OKAY, OKAY!

OKAY, OKAY, OKAY!

..det er jo ren magi!!

Amen jeg kan slet ikke få armene ned, og jeg ved jeg har medmødre derude som kan følge mig 110%

Årh altså, jeg er så glad for jeg begyndte puttetræning og det har endelig givet pote! Selvom jeg ikke helt troede på det igår må jeg indrømme. 

Bededagsferie-update

Nu er bededagsferien ved at være ved vejs ende, vi har haft en super hyggelig mini ferie, fyldt med kærlighed og hygge. Vi har faktisk ikke lavet det vilde, bare nydt at have fri.

Witus har endelig fundet fidusen med at puste mælkebøtter, okay en gang gik det galt og han trak vejret ind i stedet for, og jeg grinte (næsten) ikke.

Imorgen starter hverdagen igen, jeg har fået ansat en “højre hånd” som starter imorgen, så det bliver bare super spændende at møde ind til.

Bare en lille Update fra mig!

God søndag derude 

/Michelle

…KAN DU LIGE GENTAGE DET!?

…KAN DU LIGE GENTAGE DET!?

okay der er sket noget vildt her til aften, som i jeg slet ikke kan tro mine egne øjne!

Godnat

Jer som har læst med før, ved at jeg er begyndt at putte træne med Witus. Han har været umulig at få til at falde i søvn på egen hånd, han skal enten ligge på mig i gyngestolen eller ligger i min seng med mig ved hans side …og mit øre. (læs mit tidligere indlæg hvis du er nysgerrig omkring det med øret)

Det er gået ok, i denne uge har vi bare været kørt lidt af sporet, både fordi jeg har været sindsygt smadret når jeg kom hjem, og fordi vi har været sent hjemme eller haft gæster. Så i denne uge har de gamle metoder været i brug.

Hvad er så det der er så vildt?

…Tænker du nok. Idag kom vi igen, igen sent hjem, og Witus faldt ikke i søvn i bilen som håbet. PIS ALTSÅ! Jeg så bare for mig at jeg skulle bruge 45 min på at få ham til at sove, og alt jeg kunne tænke på, var at jeg havde en is i fryseren, jeg VIRKELIG godt kunne spise (ja, bevares vi kan diskutere om jeg reelt burde spise sådan en)

Så vi gik i gang. Jeg valgte idag gyngestol metode, mest af alt fordi jeg selv har det med at falde i søvn når jeg tager ham med ind i min seng. Vi nåede at sidde 5 min i gyngestolen, det er nu dejligt han stadig vil putte med mig. Pludselig gav det et sæt i ham og han kiggede op på mig, også pegede han på hans seng og sagde “mii” som er hans måde at indikere når noget er hans.

Jeg tænkte jamen okay, ned med ham. Tror i så ikke ungen bare vendte sig om på siden og SOV! Jeg kunne simpelthen ikke tro mine egne øjne! Skete det der seriøst lige!? Jeg blev på værelset i et par minutter, for jeg var sikker på at han ville rejse sig, og ville op, men nej.

Okay jeg tror ikke det er sådan det kommer til at blive fremadrettet, selvom det da er at foretrække. Meeeeen jeg skal se det før jeg tror det. Men hvor var det altså bare skønt, og alt imens jeg skriver det her indlæg sidder jeg og spiser min is. mmm…

/Michelle

TÅRERNE FIK FRIT LØB…

TÅRERNE FIK FRIT LØB…

Jeg er jo begyndt at arbejde igen efter barsel og et par måneders ledighed. Jeg elsker at arbejde, og føle jeg yder noget for samfundet.

Jeg har fået et arbejde som jeg er vildt glad for, jeg har masser af ansvar, gode kollegaer og ikke en arbejdsdag er ens.

Busy as f**k

Men… jeg har bare så travlt. Jeg har så travlt jeg ikke engang når frokost, toilet eller vand. Det skal lige siges det ikke er hver dag jeg ikke når det, men der har lige været et par dage.

I fredags var en af dem, og når jeg har så travlt føler jeg blot jeg slukker ildebrande og jeg er på ingen måde proaktiv sådan en dag. Og det nager mig helt vildt!

Så snart klokken slår 16 lukker vi, dvs vi skal ud af butikken og hjem. Det er i og for sig godt nok, specielt for mig da jeg skal skynde mig hjem og hente W.

Men det kan godt være stressende at forlade halv færdigt arbejde, i mit gamle job kunne jeg bare tage min pc med hjem og lave mit arbejde færdigt hvis jeg havde hænge partier, det kan jeg bare ikke her.

Så hjem med mig kl 15 (vi lukker tidligt fredag) med er knude så stor i maven over jeg ikke nåede det halve af det jeg gerne ville. Ikke nok med jeg stresser på jobbet, så skal jeg også stresse ned for at hente Witus, da vuggestuen lukker kl 16 om fredagen.

Heldigvis forsvinder meget af stressen når jeg ser Witus og hans skønne smil, jeg smelter hver gang jeg henter ham og han falder mig om halsen. ELSKER DET!

Kærlighed redder alt!

Det jeg ikke havde set komme den fredag var at jeg ville få en før morsdags gave. 

Den reddet min dag, tårerne pressede sig på, og jeg hulkede næsten – af glæde vel og mærket. Alt stress forlod med et kroppen og jeg følte mig så værdsat og elsket! 

Og jeg fik følelsen af at hvis alt andet fejler, så har jeg stadig det vigtigste i verden, kærlighed og vigtigst af alt, kærlighed til min søn. 

Det er en kærlighed der er større end noget andet, og jeg kan seriøst sige at jeg ikke har anet hvordan kærlighed føltes før jeg fik Witus! …okay det er måske dag lidt på spidsen, men ihvertfald ikke en så stærk og ubetinget kærlighed! 

Og tiltrods for et stresset hoved glæder jeg mig alligevel til at komme på job imorgen, for det er jo også med til at gøre det spændende, OG så har de ansat en højre hånd til mig, så jeg kan få hjælp til ALT det jeg ellers ikke kan nå.

/Michelle

HVIS DU IKKE BØRSTER DINE TÆNDER, KOMMER DER EDDERKOPPER UD AF DIN MUND!

HVIS DU IKKE BØRSTER DINE TÆNDER, KOMMER DER EDDERKOPPER UD AF DIN MUND!

…var det jeg fik at vide da jeg var lille, og ja jeg var noget ældre end hvad Witus er nu. 

Herhjemme virker skræmmehistorier ikke endnu, så hvad pokker gør man så når ungen ikke vil børste tænder?!

Tips til at få dit barn til at børste tænder

Jeg har prøvet nogle forskellige metoder – de kommer her.

  1. Sidde på gulvet mens Witus ligger på ryggen på mine ben med hovedet mod mig …det blev et no go her hjemme 
  2. Starte tidligt ud med at give ham en tandbørste i hånden …jeps det LØD som en god ide, ungen stak bare gang på gang tandbørsten helt ned i halsen så det nær endte ud med opkast.
  3. Underholdning! Det måtte da være et stensikkert hit! Men nej, det er faktisk først nu Witus begynder at interessere sig for fjernsynet
  4. Teknologien igen, nu som app! Igen smart men han var for lille!!!
  5. SÅ her kommer vores løsning! Eltandbørste!! Og ikke bare en almindelig en men en med Frozen, okay jeg ville have købt en “drenge” en med biler, men den kostede dæleme 100kr mere, så det blev en lilla tandbørste med Frozen og Witus ELSKER den! Han går selv ud og finder tandbørsten fordi han vil børste tænder. Desuden har vi lært ham at sige “arghhhhhh” når han skal åbne munden. 

Witus har hele 12 tænder nu, 6 i øverst og nederst, 4 af dem hjørnetænder. Så det er bare sindsygt vigtigt at han får børster tænder både morgen og aften.

Så det at det ikke er en kamp længere er en stor lettelse!

Måske i kan bruge mit råd, jeg ved ihvertfald jeg ikke er alene med tandbørste struggels. 

/Michelle

OPDATERINGEN…

OPDATERINGEN…

Vi gik for tre dage igang med puttetræning. Witus skal lære at blive puttet i egen seng, og ikke falde i søvn i vores favn længere.

Dag 1: klokken blev knap 19, vi tog ble og nattøj på, børstede tænder og gjorde klar til seng. Indimellem får han en flaske mælk (alm. komælk) især hvis han ikke har spist særlig meget aftensmad. Vi læste en bog, han fik et godnat kys og blev lagt ned i sengen med hans flaske – han panikkede totalt! og kunne slet ikke koncentrere sig om hans flaske.

Jeg har fået en speciallavet godnat sang til ham som jeg satte igang, Det er som om den giver ham en ro. Men om ikke andet måtte jeg sidde på hans værelse i en lille time. Også faldt han sørme i søvn, i EGEN seng!!

Dag 2: vi fortsatte samme rutine som aften før, men da han blev lagt i sengen virkede han noget mere rolig end dagen før. Det vigtigste for ham var bare jeg ikke forlod rummet. Og det er nok der jeg adskiller mig fra “godnat og sov godt metoden” for indtil jeg syntes det virker til han føler sig tryg, så bliver jeg ved ham til han sover.

Dag 3: samme rutine som de andre dage inden seng, idag fik han dog ingen flaske. Han elsker at sidde og læse bog inden. Igen idag virkede han mere tryg ved at blive lagt i sengen. Han lagde sig frivilligt ned, men prøvede at holde sig vågen så godt han kunne. Witus har en mærkelig mani med at han skal nulre mine øre, og han kan blive helt desperat hvis han ikke kan nå dem, jeg har faktisk overvejet at købe et falsk øre, som jeg kan sy på en bamse – tror i det vil virke??

Her til aften tog det 45 min, men han faldt i søvn i egen seng igen, igen, igen! Jeg ved det her bliver godt, og det skal nok lykkes, det kræver bare tålmoooooodighed.

Alt i alt er jeg okay tilfreds med forløbet indtil videre, for jeg kan se vi nærmer os målet, og vi skal nok nå det

/Michelle

GODNAT OG SOV GODT PART 2

GODNAT OG SOV GODT PART 2
Et billede fra vores hyggelige påske

Påsken er ovre og hverdagen er igang igen …pyhhh, det er seriøst hårdt at starte nyt job efter 1,5 år hjemme, også syntes jeg faktisk at det blev endnu hårdere lige at holde en lille påske ferie indimellem, men dejligt!

Som jeg har nævnt tidligere er Witus en meget nem dreng, han har siden han blev født sovet igennem, jeg kan seriøst tælle på en hånd hvor mange l***e nætter vi har haft, jeg har en dreng der stort set ikke græder og som er evig glad. Og det er jo bare så dejligt!

Men, men, men det ville jo være mærkeligt hvis der ikke var et eller andet som ikke var, hvad kan vi kalde det? optimalt? Som i måske allerede har gættet omhandler det søvn, eller rettere sagt det at falde i søvn selv..

Det har han ikke gjort siden han var 6 måneder gammel, ja faktisk efter han begyndte at rejse sig op selv. Lige siden dengang har han skullet sidde ved en, og nuller ens øre, eller man har skulle ligge med ham i sin seng, for guds skyld IKKE hans! han sover dog i egen seng, og har slet ikke noget i mod det, så længe han sover når han kommer deri.

Jeg har taget udfordringen en gang, her endte jeg med at ligge i tremmesengen med ham. og du tænker nok, wtf! men ja ja det kan godt lade sig gøre. MEN idag tænkte jeg at nu skal det være, for vores aftner bliver så trælse som vi siger i jylland. Jeg ser ham så få timer om dagen, den sidste time vil jeg ikke ødelægge med at kæmpe om at få ham til at sove.

Og nej, jeg benytter ikke “godnat og sov godt” metoden, det bære mit mor hjerte ikke. Men jeg lagde ham i hans seng kl 19, også sad jeg ved siden af, sang en godnat sang og nussede ham …men han var IKKE glad, for han ville nusse øre og kramme, nøj det gjorde ondt men nu er det nu, ellers kan vi jo blive ved. Det tog præcis en time før han faldt i søvn. og han faldt i søvn i hans egen seng, YAAAAAAY!!!!!!!!!!!!!!!

Nu er jeg lidt spændt på de næste dage, og om mit projekt lykkes. Jeg tager meget gerne imod gode råd og fif ifht. at putte i egen seng.

/Michelle

2 DAGE I DET VIRKELIGE LIV, OG BUM SÅ ER MAN STEMPLET…

2 DAGE I DET VIRKELIGE LIV, OG BUM SÅ ER MAN STEMPLET…

Jeg har fået nyt job, hvilket jeg er sindsygt glad for! For efter 1,5 år hjemme trængte jeg til at komme ud og bruge de små grå igen, men det er ikke gået helt gnidningsfrit og jeg fik idag et rigtig grimt stempel.

…dårlig mor stemplet.

8-16 job

Jeg har en arbejdstid der hedder 8-16, hvilket i min verden er en ganske almindelig arbejdstid, men jeg har så godt og vel sammenlagt 1,5 times kørsel til og fra arbejde om dagen, den 1,5 times skal Witus selvfølgelig også være i vuggestue.

Jeg aflevere Witus omkring kl 7, Vuggestuen / Børnehaven åbner kl 6.30 – tiltrods for det er han den første der bliver afleveret. Og desværre er han også den sidste der bliver hentet kl 16.45, øv.

Av mit hjerte

Idag bliver jeg mødt af to pædagoger som sidder sammen i det rum man aflevere i når man aflevere tidligt. Jeg får sagt noget med om Witus var den første der er kommet? og fik et svar tilbage at JA det var han, og at de syntes det var ALT for mange timer han skulle være i vuggestue. av, av, av mit hjerte knuste lige lidt i det hun sagde det, for det sidste jeg vil er at svigte min dreng.

Jeg begyndte næsten at græde, og havde rigtig svært ved at køre fra ham. Selv nu når jeg sidder og skriver får jeg tåre i øjnene. Jeg ringede straks til min mor for at høre om hun måske vil hente Witus tidligt idag – det ville hun selvfølgelig gerne.

Hvad pokker gør man lige?!

Som alene mor er jeg ene om at bringe og hente, hvilket også betyder at Witus skal have nogle lange dage i vuggestuen. Det er på ingen måde ideelt men det er vores virkelighed. Jeg ville ønske jeg havde de samme muligheder som mange forældre åbenbart har, hvor de kan bringe og hente tidligt. Men jeg er også lidt i chok over at jeg er den eneste i en hel institution der har den problematik, hvad pokker gør andre enlige forældre??

Selvom dagen startede med et knust mor hjerte, så har jeg haft en rigtig god 2 dag på job, og jeg har fået et job der er helt vildt spændende og meget anderledes end hvad jeg er vant til – hvilket er SUPER fedt! Jeg har desuden lavet en fast aftale med min mor om at hun henter Witus tidligt en gang i ugen, så han ikke har svigt lange dage.

/Michelle

VENT, STOP KAN DU LIGE GENTAGE DET?!

VENT, STOP KAN DU LIGE GENTAGE DET?!

Min mobil ringer, mit hjerte hamre, min hjerne kører på højtryk jeg tænker bare s**t f**k og alle mulige slemme ord!

En meget træt mor, med makeup fra dagen før, render under øjnene og uglet hår.

…og nej det var ikke en negativ samtale, men en samtale med min nye direktør. Michelle, jeg ved du først har kontrakt fra d. 1/7, MEN kunne du tænke dig at starte allerede på mandag?? øhh ja!!!

NYT JOB – YAAAAY

Jeg har fornyligt skrevet kontrakt med mit nye arbejde, med start fra 1/7, hvilket jo er om laaaang tid. Tid nok til at jeg kunne nå at vende mig til at skulle tilbage på arbejdsmarkedet efter godt 1,5 år hjemme.

1,5 ÅR!! det er altså lang tid væk fra arbejdsmarkedet! i over 1 år har jeg været mor på fuld tid – det har været min identitet i 1 ÅR!!! og pludselig skal jeg ud i det virkelige liv, og jeg har KUN 3 dage til at vende mig til det.

SÅ SKAL DER GANG I DE SMÅ GRÅ

Jeg tror seriøst de røg med alt væsken fra min krop, eller de skal ihvertfald vækkes til live igen. oh my, jeg føler mig så tabt nogle gange, kan det passe jeg er den eneste der føler sådan? Men det bliver SÅ godt at komme igang, og komme lidt væk fra mor rollen igen, eller ihvertfald 37 timer om ugen. og det glæder jeg mig virkelig til.

MEN HVORDAN GØR FOLK DET?

Altså, jeg tænker hvordan når man det hele når man også skal passe et fuldtidsjob? Jeg syntes jeg har travlt nok når jeg bare går herhjemme, og der er jo kun mig, jeg skal nå at gøre mig selv OG Witus klar om morgen, aflevere, køre en halv time på job, jobbe, jobbe, jobbe, fri, hjem hente W, lave mad og alt det vi lige kan finde på om aften, bad, leg, hygge og PUTTE. Jeg bliver helt stakåndet, men jeg håber virkelig vi kan få os en god rutine så det ikke kommer til at føles stressende.

I det ideelle liv ville vi jo være to om det hele, men sådan er min situation desværre ikke, men men men jeg er jo ikke den første single mor, så jeg prøver at slå koldt vand i blodet (for nu ihvertfald)

DAGEN STARTEDE ELLERS SÅ TRÆLS…

Eller, vi havde bare en nat med meget lidt søvn, tror vi har haft 3 nætter i alt hvor Witus har haft natteroderi på den måde, så jeg er slet ikke vant til det. Og jeg syntes det er møg hårdt! Så lige idag var jeg lykkelig for jeg ikke var startet på job endnu – for jeg tog en lur på sofaen! og det var SÅ dejligt.

Men mor her er ved at være klar til det virkelige liv, også selvom det kom lidt bag på mig at det skulle være allerede.

/ Michelle

GØR DET MIG TIL EN DÅRLIG MOR?

GØR DET MIG TIL EN DÅRLIG MOR?

Amning er for en nybagt mor et følsomt emne, man vil gøre det bedste for ens barn, og man får hele tiden at vide at det bedste er at amme, amme så længe vi kan.

Men gør det virkelig en til en bedre mor at amme sit barn?

Mit svar er et stort rungende NEJ

Jeg havde en drøm om at amme Witus, og gerne til han blev 6 måneder – Amningen har ikke været lige let for mig, det startede med jeg ingen mælk havde, den løb faktisk først til da Witus var 5 dage gammel, hvilket resulterede i en meget trist og sulten baby, hospitalet opdagede det først den dag vi skulle hjem og Witus skulle vejes, han havde tabt sig for meget, av mit mor hjerte var ved at briste! tænk jeg kunne ikke engang give mit barn et af de basale nødvendigheder, mad. 

Mælken kom heldigvis, og jeg ammede i vilden sky, min lille dreng voksede og voksede, alt var godt.

Men lykken varede ikke evigt

Da han var 3 måneder begyndte jeg at få det ubehageligt med at amme, jeg følte mig ekskluderet fra fællesskabet, og følte jeg konstant skulle sidde i en sofa og amme på livet løs. Og jeg tror Witus kunne fornemme jeg ikke var tilpas ved det, for han begyndte at trække sig og ville ikke tage mit bryst længere. Jeg tænkte på den ene side F**K nu har jeg fejlet som mor, for alle jeg kendte der havde født nogenlunde samme tid som mig ammede, på den anden side tænkte jeg YES nu kunne jeg få min krop for mig selv igen, og endelig begynde på vanddrivende medicin.

Jeg trak den ud så længe jeg kunne, for man ville jo ikke være den der mor der ”gav op” men da han var 3,5 måned stoppede vi og gik 100% over på flaske, og det var det bedste jeg nogensinde har gjort! Det var som om en kæmpe byrde blev løftet fra mine skuldre. 

Ikke sagt jeg fortryder jeg ammede, overhovedet ikke! Men jeg skulle have lyttet til mig selv noget før, og ikke have trukket den ud, og det ved jeg til næste gang.

En god mor sidder IKKE i brysterne!

Jeg købte en super smart maskine, en babybrezza. Det er en maskine der blander mælk med pulver, også har man en opvarmet flaske på få sekunder – GENIALT!

Om du ammer dit barn, ikke ammer er ikke afgørende for om du er en god mor.

/ Michelle